Find de bedste danske
julesange her på siden
Julesange er nok
noget af det, som sammen med juletræet og hyggen, er
indbegrebet af det at holde jul her i
Danmark. Vi har rigtig mange julesange i
Danmark, som er gode, hyggelige og traditionsbundne.
Jeg har valgt de bedste af dem ud, og sat dem her på
siden, da målet er, at alle former for sange kan findes
her. Der findes selvfølgelig oceaner af julesange, men
disse her på siden er nogle, som jeg holder specielt
meget af. Hav en rigtig god jul. :-)
Julesang 1:
Dejlig er jorden -
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang.
Gennem de fagre,
riger på jorden,
går vi til paradis med sang.
Tider skal komme -
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang.
aldrig forstummer,
tonen fra himlen,
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den -
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden,
menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser født.
Ovenstående julesang er i
øvrigt blevet fortolket af bl.a. Kim Larsen, og
hans julesange er simpelthen helt fantastiske, efter min
mening. "Dejlig er jorden" er i øvrigt en fast julesang,
når vi holder juleaften i min egen familie, og jeg har
derfor et meget personligt forhold til den.
Julesang
2:
Højt fra træets grønne
top -
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min -
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.
Se, børnlil, nu går det
godt -
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot,
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd -
hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.
Peter har den gren så
kær -
hvorpå trommen hænger,
hvergang han den kommer nær,
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få -
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.
Anna, hun har ingen ro
-
før hun får sin pakke,
fire alen merino,
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
Denne fane ny og god
-
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod,
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt,
børn, I skylder ham respekt,
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
O, hvor er den blød og
rar -
sikken dejlig hue,
den skal sikre bedstefar,
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt,
tænk jer, hun har garnet holdt,
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
Børn, nu er jeg bleven
træt -
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge
Denne julesang er ligeledes
en fast bestanddel af de julesange, som jeg troligt
synger hver jul. Ud over at være en god sang, så er den
faktisk også ret god på den måde, at den sætter tingene
lidt i relief via sin tekst om en juleaften for en
del år siden i Danmark, hvor det moderne gaveræs i
dag ikke var en naturlig del af det at holde jul. Så kan
man jo spørge sig selv, om deres jul var mindre god end
den vi har i dag... Under alle omstændigheder har den
fortjent en plads blandt julesangene her på siden. Den
sidste af de julesange, som jeg har valgt at bringe her,
kan med fordel skråles af fuld hals, mens man taktfast
løber rundt i hele huset med hinanden i
hænderne.
Julesang
3:
:/Nu' det jul igen,
og nu' det jul igen,
og julen varer li' til påske./:
:/Nej det' ikke sandt,
Nej det' ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten./:
Teksten kan man synge igen og
igen, indtil man ikke orker mere - og så er man klar til
lidt ekstra julegodter i en blød sofa. :-) Disse tre
julesange er alle en del af en god juleaften efter min
mening. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul,
og håber at i kunne bruge de julesange, som jeg har valgt
at bringe her på siden.
|